Axel

Prins Axel blev født den 12. august 1888 i Det Gule Palæ nær Amalienborg i København som prins Axel Christian Georg til Danmark. Han var næstældste søn af prins Valdemar og prinsesse Marie og barnebarn af Christian 9. Han var derigennem fætter til Christian 10. af Danmark, Haakon 7. af Norge, Konstantin 1. af Grækenland, Georg 5. af Storbritannien, Nikolaj 2. af Rusland og hertug Ernst August af Braunschweig (1887-1953).

Axel voksede op i Det Gule Palæ og på Bernstorff Slot i Gentofte. Sammen med sine søskende fik han en relativt fri opdragelse. Det skyldtes især hans mor, prinsesse Marie.

Prins Axel fik uddannelse som søofficer og indtrådte i 1921 i handels- og skibskoncernen ØK. Her sad han 1934-1953 i direktionen og blev i 1938 formand for bestyrelsen. Flere gange optrådte han som officiel udsending for Danmark i vanskelige situationer. Han var i årene 1932-1958 Den Internationale Olympiske Komités repræsentant i Danmark.

Under krigen var prins Axel medlem af den såkaldte Højgaardkreds, der foreslog ham som leder af en upolitisk regering. Højgaardkredsen er betegnelsen for den gruppe af erhvervsfolk, der i efteråret 1940 forsøgte at få kongen, Christian 10., til at afsætte Staunings samlingsregering. De ønskede at sætte et såkaldt "forretningsministerium" i stedet: Dette skulle ledes af kongens fætter, prins Axel, og det var formentlig tanken, at de selv skulle have et antal ministerposter.

Bestræbelserne lykkedes ikke, og de involverede blev efter befrielsen i 1945 indstævnet for Den Parlamentariske Kommission for "anslag mod folkestyret", men kommissionen afviste anklagen som ubegrundet, hvorfor sagen blev frafaldet. Højgaardkredsen bestod af bl.a. ingeniør Knud Højgaard, skibsreder A.P. Møller, forhenværende kommissær Holger Andersen, historiker og forfatter Vilhelm la Cour, ingeniør Per Kampmann, ingeniør Jørgen Saxild og prins Axel.

Under Besættelsen fungerede prins Axels hjem, Bernstorfhøj Villa, som mødested for den danske modstandsbevægelse. Villaen Brødrehøj, tæt ved Bernstorffhøj Villa, blev brugt som et hemmeligt arsenal for modstandsbevægelsen.

Ifølge flere historikere og journalister medvirkede prins Axel til et hemmeligt møde på Hotel d'Angleterre i august 1944 mellem danske modstandsfolk og højtstående nazister, heriblandt den tidligere Gestapochef i Danmark, Karl-Heinz Hoffmann (1912-1975). Prins Axel var angiveligt ikke med til mødet som forhandler, men var en garant for, at Frihedsrådets forhandlere kunne få lov til at gå frit fra mødet.

Den 22. maj 1919 giftede prins Axel sig i Stockholm med prinsesse Margaretha af Sverige. Hun var den ældste datter af prins Carl af Sverige, hertug af Västergötland og prinsesse Ingeborg af Danmark (1878-1958).

Prins Axel og prinsesse Margaretha fik to sønner, prins Georg af Danmark og prins Flemming af Danmark, senere greve af Rosenborg.

Ægteparret fik villaen Bernstorffshøj nær Bernstorff Slot i bryllupsgave, hvor de flyttede ind i 1919 og boede resten af livet

I forbindelse med ændringen af Tronfølgeloven i 1953 (se tronfølge), mistede prins Axel sin arveret til tronen. Som konsekvens heraf skiftede hans titel fra prins til Danmark til prins af Danmark.

Axel døde den 14. juli 1964 på Bispebjerg Hospital i København. Han ligger sammen med sin hustru begravet i Bernstorff Slotshave, hvor også sønnerne og svigerdøtrene ligger.

• prins Valdemar
• prinsesse Marie
• Højgaardkredsen
• Besættelsen
• prins Georg
• Flemming af Rosenborg