Spring til indhold

Gini-koefficient

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Gini-koefficienten er et mål for graden af ulighed i en fordeling, ofte anvendt overfor en formue- eller indkomstfordeling. Koefficienten er et tal mellem 0 og 1. I en helt lige fordeling, hvor alle indkomstmodtagere har samme indkomst, er Gini-koefficienten 0.

Jo mere ulige fordelingen er, jo større vil Gini-koefficienten være. Koefficientens maksimale størrelse er 1, som angiver den situation, hvor én person tjener hele indkomsten i økonomien. Gini-koefficienten er således et samlet udtryk for indkomstulighed i et samfund, målt som andel af den maksimalt mulige ulighed. Man kan også sige, at koefficienten måler afvigelsen fra en helt lige indkomstfordeling i et land.[1] Ofte omregnes koefficienten til et indeks (forholdstal), hvor en Gini-koefficient på 1 svarer til 100, dvs. man multiplicerer koefficienten med 100. Også dette tal benævnes Gini-koefficienten, men kan også kaldes Gini-indekset. Det kan fortolkes som procentandele af en situation med maksimal ulighed.

Gini-koefficienten er opkaldt efter den italienske statistiker Corrado Gini, der publicerede sin idé i artiklen Variabilità e mutabilità i 1912.

I mange vestlige lande, bl.a. Danmark, har Gini-koefficienten for indkomst været stigende i de sidste årtier, svarende til, at indkomsterne er blevet mere ulige fordelt.

Beregning af Gini-koefficienten

[redigér | rediger kildetekst]
Grafisk illustration af Giniindeks

Koefficienten beregnes ved først at opstille individer efter indkomst, begyndende med de fattigste. I et koordinatsystem kan dette plottes ind som procent af befolkningen overfor procent af den samlede indkomst. I en hypotetisk fuldstændig lige indkomstfordeling vil 10 % af befolkningen tegne sig for nøjagtig 10 % af den samlede indkomst, 20 % af befolkningen for 20 % af den samlede indkomst og så fremdeles (hvorved der fås en ret linje med hældningskoefficient 1). Arealet mellem kurven for den faktiske indkomstfordeling (kaldet Lorenz-kurven efter den amerikanske økonom Max Otto Lorenz) og kurven for den fuldstændig lige fordeling beregnes, og dette areal divideres med arealet for den fuldstændig lige fordeling (som er 1/2). Herved fås Gini-koefficienten.

Alternative ulighedsmål

[redigér | rediger kildetekst]

Gini-koefficienten kan være svær at fortolke. Blandt andet siger en ændring i koefficienten fra et år til et andet ikke noget om, hvor i fordelingen forholdene har ændret sig: Om det f.eks. har været blandt de fattigste, de rigeste eller midt i fordelingen. Derfor anvender man i nogle sammenhænge alternative ulighedsmål som eksempelvis Palmaforholdet, P90/10-forholdet, S80/20-forholdet eller den maksimale udjævningsprocent.[2]

Danske opgørelser af Gini-koefficienten

[redigér | rediger kildetekst]

En række institutioner offentliggør regelmæssigt beregninger af Gini-koefficienten med hensyn til indkomst for den danske befolkning. Det gælder således Danmarks Statistik (årligt, bl.a. på Statistikbanken), Økonomi- og Indenrigsministeriet (således i den årlige publikation Fordeling og incitamenter[3]), De Økonomiske Råd (normalt hvert femte år i et kapitel om indkomstfordelingen[4]) og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (typisk i den årlige publikation Fordeling og Levevilkår[5]). Lejlighedsvis opgøres også Gini-koefficienter for formuefordelingen i Danmark.

Gini-koefficienten for den danske indkomstfordeling har generelt været stigende siden 1980'erne, svarende til, at indkomstfordelingen er blevet mere ulige. Danmarks Statistik beregner således, at Gini-koefficienten er steget fra 22,1 i 1987 til 29,3 i 2017, en stigning på ca. 33 pct.[6]

Gini-koefficienten i EU-landene

[redigér | rediger kildetekst]

EU's statistiske organisation Eurostat offentliggør hvert år Gini-indekset for den disponible indkomst for medlemslandene. I tabellen er vist rangordningen for 2016.[7] Danmark var i 2001 det mest lige land blandt de undersøgte medlemslande med en Gini-koefficient på 22, men befandt sig i 2016 på en niendeplads blandt de 28 medlemmer med en Gini-koefficient på 27,7. Gennemsnittet for hele EU var 30,3.[7]

Placering Land Gini-indeks Undersøgelsesår
1 Slovakiet 24,3 2016
2 Slovenien 24,4 2016
3 Tjekkiet 25,1 2016
4 Finland 25,4 2016
5 Belgien 26,3 2016
6 Holland 26,9 2016
7 Østrig 27,2 2016
8 Sverige 27,6 2016
9 Danmark 27,7 2016
10 Ungarn 28,2 2016
11 Malta 28,5 2016
12 Frankrig 29,3 2016
13 Tyskland 29,5 2016
14 Irland 29,5 2016
15 Polen 29,8 2016
16 Kroatien 29,8 2016
17 Luxembourg 31,0 2016
18 Storbritannien 31,5 2016
19 Cypern 32,1 2016
20 Estland 32,7 2016
21 Italien 33,1 2016
22 Portugal 33,9 2016
23 Grækenland 34,3 2016
24 Spanien 34,5 2016
25 Letland 34,5 2016
26 Rumænien 34,7 2016
27 Litauen 37,0 2016
28 Bulgarien 37,7 2016

International sammenligning 2010-2017

[redigér | rediger kildetekst]
Indkomstfordeling i verdens lande: Gini-indeks opgjort af Verdensbanken 2014 (hvor data fra de enkelte lande ofte er ældre):
rød = høj, grøn = lav ulighed

FN's udviklingsorganisation UNDP offentliggør årligt oversigter over indkomstfordelingen i de fleste af verdens lande (hvor data stammer fra Verdensbanken). I en 2018-udgivelse med data fra perioden 2010-2017 var verdens fem mest lige lande med den laveste Gini-koefficient Aserbajdsjan (16,6), Ukraine (25,0), Slovenien (25,4), Island (25,6) og Tjekkiet (25,9). I denne opgørelse optrådte Danmark på en femtendeplads med en koefficient på 28,2.[1]

International sammenligning 1989-2002

[redigér | rediger kildetekst]

I nedenstående tabel er kilden FN-publikationen "Human Development Report" for 2005, hvor data fra de enkelte lande stammer fra perioden 1989-2002.[8] I denne opgørelse havde Danmark den laveste Gini-koefficient af alle de rapporterede lande.

Placering Land Gini-indeks Rigeste 10%
over fattigste 10%
Rigeste 20%
over fattigste 20%
Undersøgelsesår
1 Danmark 24,7 8,1 4,3 1997
2 Japan 24,9 4,5 3,4 1993
3 Sverige 25 6,2 4 2000
4 Belgien 25 7,8 4,5 1996
5 Tjekkiet 25,4 5,2 3,5 1996
6 Norge 25,8 6,1 3,9 2000
7 Slovakiet 25,8 6,7 4 1996
8 Bosnien og Hercegovina 26,2 5,4 3,8 2001
9 Usbekistan 26,8 6,1 4 2000
10 Finland 26,9 5,6 3,8 2000
14 Tyskland 28,3 6,9 4,3 2000
20 Etiopien 30 6,6 4,3 1999
21 Rumænien 30,3 8,1 5,2 2002
25 Rusland 31 7,1 4,8 2002
34 Frankrig 32,7 9,1 5,6 1995
46 Australien 35,2 12,5 7 1994
51 Storbritannien 36 13,8 7,2 1999
52 Italien 36 11,6 6,5 2000
53 New Zealand 36,2 12,5 6,8 1997
54 Jordan 36,4 9,1 5,9 1997
74 USA 40,8 15,9 8,4 2000
89 Folkerepublikken Kina 44,7 18,4 10,7 2001
106 Argentina 52,2 39,1 18,1 2001
121 Sierra Leone 62,9 87,2 57,6 1989
122 Botswana 63 77,6 31,5 1993
123 Lesotho 63,2 105 44,2 1995
124 Namibia 70,7 128,8 56,1 1993
  1. ^ a b "Income inequality, Gini coefficient. United Nations Development Programme: Income inequality, Gini coefficient. Besøgt 5. december 2018". Arkiveret fra originalen 25. november 2018. Hentet 5. december 2018.
  2. ^ Danmarks Statistik: Statistikdokumentation for Indkomststatistik 2017. Besøgt 5. december 2018.
  3. ^ "Fordeling og incitamenter 2018. Økonomi- og Indenrigsministeriet, dateret 3. september 2018". Arkiveret fra originalen 6. december 2018. Hentet 5. december 2018.
  4. ^ De Økonomiske Råd: Indkomst- og formuefordeling. Kapitel V i vismandsrapporten Dansk Økonomi, efterår 2016. Dateret 26. september 2016.
  5. ^ Den stigende polarisering rammer børnene. Fordeling og Levevilkår 2018. Dateret 15. maj 2018.
  6. ^ Statistikbanken, tabel IFOR41: Ulighedsmål målt på ækvivaleret disponibel indkomst efter ulighedsmål og kommune. Hentet 5. december 2018.
  7. ^ a b Eurostats hjemmeside: Gini coefficient of equivalised disposable income. Seneste opdatering dateret 20. november 2018. Hentet 5. december 2018.
  8. ^ Human Development Report 2005.