Te Deum er en lovsang, der i middelalderen blev tilskrevet biskop Ambrosius, hvilket imidlertid ikke kan bekræftes. Den omtales dog ofte som den ambrosianske lovsang. Te Deum er de første ord i sangen.
Faktaboks
- Etymologi
-
Te Deum er latin 'Dig, Gud (lover vi)'.
- Også kendt som
-
den ambrosianske lovsang
I romerskkatolsk liturgi indgår den i tidebønnen matutin, men anvendes i almindelighed som udtryk for lovprisning. I engelsk oversættelse findes den også i den anglikanske liturgi. Te Deum indgik endvidere i protestantiske gudstjenester og tidebønnen ottesang, der svarer til matutin, i tiden efter reformationen. Den findes både med sin oprindelige latinske tekst og i flere danske oversættelser.
Hymnen ligger til grund for musikalske udsættelser af bl.a. Marc-Antoine Charpentier, Händel, Haydn, Bruckner og Berlioz.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.